Du er her:
Mottaker: THOMAS HESSELBERG
Datering:27. februar 1875
Sted: DRESDEN
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr kgl: fuldmægtig Hesselberg!
Som svar på Deres meget ærede skrivelse skal jeg tillade mig i al korthed foreløbig at meddele følgende:
Det vil være mig særdeles behageligt i det omskrevne anliggende at kunne være kunstforeningen til nogen tjeneste. At jeg endnu ikke har henvendt mig til herr v: Piloty hidrører fra den omstændighed at det er min agt fra midten af April måned at forlægge min bopæl til München, hvor jeg altså vil få anledning til personlig at kunne røgte det mig overdragne hverv, og De er visst enig
 
 
Faksimile
med mig i den betragtning at man i deslige sager udretter mere ved mundtlig forhandling end gennem en brevveksling.
Herr v: Piloty er nylig bleven direktør for kunstakademiet i München; muligt er det at denne nye embedsstilling, navnlig i begyndelsen, optager meget af hans tid. Muligt er det også at store bestillinger lægger beslag på ham. Alt dette får jeg naturligvis at vide når jeg kommer derned. At jeg straks opsøger ham er en selvfølge, og ligeså at jeg da fremsætter mit andragende. Enten får jeg så et afslag, eller han lover et billede for den fastsatte pris og til den bestemte tid, – eller han lover at levere et sådant billede uden at kunne eller ville bestemme tiden. I sidste tilfælde køber
 
 
Faksimile
jeg billedet pro forma for egen regning og vil med lethed kunne blive af med det igen, såfremt et kommende års direktion, mod formodning, skulde være uvillig til at erhverve det for kunstforeningen.
Mere kan jeg for øjeblikket ikke sige om sagen. Skulde De ønske noget ændret ved min påtænkte fremgangsmåde eller forøvrigt have noget at bemærke eller tilføje, så vær af den godhed at skrive mig til.
Med hilsen og tak for samværet i afvigte sommer tegner jeg mig
Deres ærbødigst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her